SIGNE SKOVBYE

HJÆLPEMIDLER

Nogle ældre mister deres ægtefælle tidligt og savner derfor et intimt liv og seksualitet forbundet med parforholdet. Med seksuelle hjælpemidler er det muligt at have et seksualliv med sig selv. Jeg har dertil udviklet en hjælpemiddelskasse, med aldersrelevante seksuelle hjælpemidler, som er let anvendelig for ældre og mennesker med funktionsnedsættelser.
At understøtte ældre i at drive et solo-sexliv, kan afhjælpe eventuelle smerter, tristhed, frustrationer og indestængthed. Symptomer der ofte kommer til udtryk, for personalet i plejen, gennem udadreagerende adfærd eller som nedlukning (isolation, depression).
Hjælpemiddelskassen er udviklet i samarbejde med personale på regnbueplejehjemmet Slottet og med sparringspartnere fra butikken PEECH.

PEECH er den førende butik i Danmark indenfor velvære- og intimprodukter. De har fingeren på pulsen med de nyeste aldersrelevante produkter. Hvis i ønsker at sammensætte en hjælpemiddelskasse vil I, gennem vores samarbejde, få rabat på de nyeste produkter hos PEECH.

Scroll to Top