UNDERVISNING TIL PERSONALE
Sundhedsfagligt personale er eksperter i at understøtte borgeres sundhed. Dog kan undervisning i seksuel sundhed og håndtering af seksuelle problematikker ofte være begrænset på de sundhedsfaglige uddannelser. Dette gør det udfordrende for sundhedsfagligt personale at tage hånd om borgeres seksuelle, relationelle og kropslige trivsel og mistrivsel.
Jeres personalegruppe oplever muligvis uønskede berøringer fra borgere, at blive fortalt intime seksuelle detaljer eller på anden vis grænseoverskridende adfærd. Dette skal vi tage hånd om, til gavn for både personale og borgere. Oprust jeres personale gennem solid undervisning i professionel håndtering af seksuelle og intime sundhedsanliggender.
Undervisningen indebærer:
- viden om ældres seksualitet
- casearbejde med afsæt i konkrete eksempler fra plejen
- fokus på grænser i arbejdet med seksualitet
- viden om medicin og behandlingsformer der kan medføre seksuelle problemer
- seksuelle udfordringer ved kronisk sygdom
- konkrete redskaber til at starte den gode samtale
- bekendtgørelse med aldersrelevante seksuelle hjælpemidler
- information om nutidige guidelines / hvad der forventes af plejepersonale
- viden om hudsult og udadreagerende adfærd hos borgere med svær hudsult
- behandling af seksuelle dysfunktioner